Voksne
Viking for en dag
- et tilbud til interesse- og personalegrupper
![]() | ![]() |
I kan sammen med os fordybe jer og eksperimentere med fortiden i vores helt unikke ramme, Vikingelandsbyen - beliggende i den smukke Store Vejleådal.
Årets tilbud til skolebørnene kan give jer et fingerpeg om de muligheder, vi kan tilbyde voksengrupper. Selvfølgelig er dagen tilrettelagt, så den passer til jer, og det endelige program laver vi ud fra jeres ønsker.
I vil som medbyggere for en dag være med til at udvikle Vikingelandsbyen ud fra vores målsætning:
Vikingelandsbyen er et historisk værksted under Kulturforvaltningen i Albertslund Kommune. Den har til formål at formidle vikingetiden som en del af vores historiske og kulturelle rødder. Med udgangspunkt i eksperimenterende aktiviteter, der bygger på den nyeste viden inden for arkæologi og historie, arbejder vi for at få stadig større indsigt i og forståelse for vikingernes liv i alle dets facetter.
Kendetegnende for alle vores arrangementer er at vi:
· lader roen falde på os
· fordyber os i fælles eksperimenter
· reflekterer over samspillet mellem natur og kultur
Vores motto er: Brug fortiden i fremtiden.
I vil ikke være helt de samme mennesker, når I efter en oplevelsesrig dag med arbejde, musik, idræt, sang, historiefortælling mm. kommer tilbage til virkeligheden anno 2009. Dagen vil sætte sig nogle tankevækkende spor og vores motto vil måske have fået en ny betydning for jer.
At være viking for en dag indebærer, at jeres talenter og samarbejdsevner bliver sat på nye prøver.
Har I mod og lyst til at møde os, hører vi gerne fra jer.
Mail: vikingelandsbyen@albertslund.dk
Prisliste:
Oplev Vikingelandsbyen
| 2½ time | 3.000 kr. | pr. gruppe (max. 40 delt.) |
| Viking for en dag | 4-6 timer | 1.000 -1.200 kr. | pr. delt. ved min. 20 delt. (max. 40 delt.) |
| Viking for et døgn! | fredag til lørdag | 30.000 -40.000 kr. | pr. gruppe (max. 20 delt.) |
Iværksætter - fra drøm til virkelighed
| 3 timer | 5.000 kr. | pr. gruppe (max. 40 delt.) |
| Oplæg og rundvisning | 2-3 timer | 1.500 -3.000 kr. | pr. gruppe |
Dagsforløb for udenbys børnegruppe
| 4 timer | 2.000 -2.500 kr. | pr. gruppe/klasse |
Vikingeidræt
| 4-6 timer | 800 -1.200 kr. | pr. delt (max. 40 delt.) |
| Foredrag hjemme eller ude | 2 timer | 1.500 -3.000 kr. | - |
Alle priser er vejledende.
Bemærk: Alle indtægter går ubeskåret til den fortsatte udbygning af Vikingelandsbyen.
Du kan også se vores tilbud på linket:http://www.brugkulturen.dk/index.php?id="170



