Køkkenudstyr
 |  |
Var man rig nok i Vikingetiden, kunne man lave sin mad i en jerngryde. Til den store gryde, der blev fundet i Oseberg skibet, hørte et jernstativ med tre ben som hver ender i tre kraftige kløer. Det er vi meget glade for. Så er det nemlig ingen kunst at rykke madlavningen udenfor når vejret er godt. Vikingelandsbyen er så velhavende at vi også har en jernrist som vi bruger når vi skal grille og en jernplade som vi bager fladbrød på.
Et andet materiale som blev meget brugt til gryder var fedtsten. Fedtsten fik man bl.a. fra Norge og det har den egenskab at den giver en meget god varmefordeling og holder længe på varmen. Desværre er fedtstensgryder meget tunge og derfor besværlige at flytte rundt på.
Hvor arkæologerne finder vikingetid, finder de en masse potteskår. Det er dels fordi keramik bevares godt i jorden, dels fordi keramik har været en rigtig brug-og-smid-væk ting. Det meste af vikingetidens keramik var faktisk af dårligere kvalitet, end tidligere set. Der fandtes selvfølgelig også fin keramik, der var importeret og måske glaseret, noget som ellers først bliver almindeligt i middelalderen. Den uglaserede keramik har den ulempe at maden let brænder fast i krukken. På fund af potteskår kan vi se at vikingerne har haft samme problem.
Vikingelandsbyens lerkar er næsten alle rekonstruerede efter den keramik man har fundet i det hus der er forbilledet for vores vævehus. Det kaldes for Østersøkeramik, fordi det blev brugt i hele Østersøområdet. Østersøkeramik har altid flad bund. I Jylland brugte man krukker og potter med rund bund.
De ting der ikke skal ind i ilden har vi for det meste lavet af træ. Det var gratis i vikingetiden, det er nemt at forme som man vil have det, og med lidt arbejde og tålmodighed er der ingen ende på hvor smukt resultatet kan blive. Bl.a. vores spiseting og serveringsfade er lavet i træ.
 |  |