Haverne

De skriftlige kilder fra vikingetiden nævner tre slags haver; kålgårde, kvangårde og abildgårde.

I Vikingelandsbyen er kål- og kvangården foreløbig slået sammen. Vi har dertil anlagt en Urtegård, inspireret af de tidlige klosterhaver. Urtegården holdes af Venneforeningen.

I Kålgården dyrker vi:
Kål = bladgrønt; kål, strandkål, melder, gåsefod, gederams osv.
Roer = spiselige rødder; pastinak, gulerod, andre gamle roer.
Løg - Man har haft både en slags kepaløg og porrer. Dertil sikkert også vildvoksende løg som f.eks. ramsløg. Det er også muligt at man har haft hvidløg.Ærter og bønner = markærter og hestebønner.
Hør - og andre planter med olieholdige frø, f.eks. dodder

I Kvangården holder vi:
Kvan, læge-stokrose, læge-kulsukker, lungeurt, mjødurt og sæbeurt

I Urtehaven har vi:Gul sennep, dild, peberrod, kommen, koreander, timian, sar, merian, mynte, citronmelisse(hjertensfryd), læge-jernurt, cikorie, katost , valmue, filtbladet kongelys, kartebolle og farveplanterne vejd, krap, farvegåseurt, reseda (vau),
Flere af disse planter er påvist arkæologisk fra vikingetid eller tidligere, andre vokser vilt i Danmark og er indført i landet senest i tidlig middelalder.
Klik på billederne for at læse om de forskellige planter.