Bestyrelse
Vikingelandsbyens bestyrelse består af:
Lars Toft Simonsen (formand) - repræsentant for Kommunalbestyrelsen
Annie Borch - repræsentant for Lærerkredsen
Gert Larsen - repræsentant fra Pædagogisk Center
Per Børsting-Andersen - repræsentant fra Danmarkshistorien i Vestskoven
Susanne Elm - repræsentant fra Venneforeningen
Lars Buus - repræsentant fra Kroppedal
Bestyrelsens formål er at tilføre Vikingelandsbyens aktiviteter tværfaglig og tværsektoriel viden og give brugere og andre interessenter indflydelse på Vikingelandsbyens aktiviteter.
Vikingelandsbyens bestyrelse udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som er fastsat af Kommunalbestyrelsen, herunder aftale om nettobevillingsstyring.
- Bestyrelsen er lederens strategiske og faglige sparringspartner i relation til udvikling af området og høres i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedsplaner og andre strategiske beslutninger.
- Indstillinger til fondsansøgninger og ekstern finansiering forlægges bestyrelsen til udtalelse. Bestyrelsens udtalelse påføres ansøgningen.
- Bestyrelsen kommer med forslag og ideer til aktiviteter og samarbejder.
- Bestyrelsen medvirker ved ansættelse af personale med 1 medlem i ansættelsesudvalg.
Bestyrelsens funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
